Foto Mathilde Berg Utzon

Hjælp medmennesker i nød

Søndag den 11. marts 2018 deltager Middelfart kirke i Folkekirkens Nødhjælps årlige husstandsindsamling.

Det kan være svært at rumme, når verden koger over af klimaforandringer, krig, uretfærdighed og katastrofer, men for mange er det heldigvis en umulighed at vende ryggen til - for det handler jo om mennesker.

Det er tit de fjerneste og allerfattigste samfund, det går værst ud over, når kloden hærges af fx klimaforandringer.
I kraft af et stort, lokalt, kirkeligt netværk når Folkekirkens Nødhjælp helt derud og styrker de svageste.

Et af Folkekirkens Nødhjælps projekter i Kakumalejren lærer flygtninge at dyrke køkkenhaver på højkant. Forskellige typer grøntsager spirer lag på lag inde i store sække med huller i og vokser så ud af hullerne og opad i flere niveauer. Dyrkningsmetoden kræver meget mindre vand end almindelige køkkenhaver, og samtidig kan man firedoble sin høst. Det giver nærende mad til både at spise og sælge af.

I alle Folkekirkens Nødhjælps projekter gælder princippet ’Hjælp til selvhjælp’.

Meld dig som indsamler til Jørgen Gundtoft Hansen her på siden eller på mobil 40113325 eller mail: joergengundtofthansen@gmail.dk

En rute tager 2 – 4 timer. Vi går ud fra Sognegården, Algade 7, kl. 10 – 16.

Meld dig som indsamler

Det nytter!

Sidste år blev der på landsplan samlet 14 millioner kroner ind til verdens mest udsatte. Det er fx nok til at give 80.000 ekstremt fattige familier en køkkenhave.