Foto Mathilde Berg Utzon

Hjælp medmennesker i nød

Søndag den 10. marts deltager Middelfart kirke i Folkekirkens Nødhjælps årlige husstandsindsamling.

Der findes ingen fast formel for, hvordan man bedst hjælper mennesker i nød. Hver ny krise kræver, at man tænker i nye baner. Det er dét Folkekirkens Nødhjælp gør - finder de bedst mulige måder i en hvilken som helst situation i de 25 lande, de arbejder i.

I 2017 blev Folkekirkens Nødhjælp vurderet af DANIDA til at være én af Danmarks bedste NGO’er til humanitært arbejde.

Pengene fra indsamlingen er med til at bekæmpe sult, sygdom, minefare, tørke, oversvømmelser, overgreb, frarøvelse af jord og anden ekstrem ulighed – og til at (gen)opbygge robusthed i verdens mest udsatte områder. Ligeledes arbejder de med menneskerettigheder og minerydning.

Der bliver holdt skarp kontrol med korruption og regnet omhyggeligt på hvert eneste projekt, så det gavner flest muligt og bærer sig selv.

Meld dig som indsamler til Jørgen Gundtoft Hansen på mobil 40113325 eller mail: joergengundtofthansen@gmail.com

En rute tager 2 – 4 timer. Vi går ud fra Sognegården, Algade 7, kl. 10 – 16.