Kirken

Middelfart Kirke ligger i Middelfart bys gamle bydel med udsigt over Lillebælt og de to Lillebæltsbroer. Kirken stammer helt tilbage fra 1200-tallet og har siden forandret sig med tilbygninger og ombygninger til det vi ser i dag. 

Middelfart Kirke hedder også Sct. Nikolai Kirke. Det er fordi kirken er viet til Sct. Nikolaus, som var biskop i Lilleasien (i dag Tyrkiet) omkring 300-tallet. Han var i første række søfarernes helgen - og kirke i købstæder så som Middelfart blev derfor ofte viet til ham. Han blev også ungdommens og børnenes helgen - og han blev identisk med julemanden - Santa Claus. 

Orgelet fra 1962 er et Frobenius orgel på 29 stemmer.

 

Gravminderne, 2 epitafier og 24 gravsten stammer fra 1560-1690. Primært minder over byfogeder, rådmænd, borgmestre og sognepræster, som er begravet under kirkegulvet. Gravstenene har tidligere ligget som kirkens gulv, men er optaget og placeret langs væggene i 1890’erne.

Historie

Kirken er bygget i 1200-tallet, og den har gennemgået samme udviklingshistorie som de fleste andre gamle kirker: Oprindeligt var den i romansk stil karakteriseret ved runde buer, senere skiftede stilen til gotisk, som er kendt for sine spidsbuer og større vinduer.

Den oprindelige kirke havde langskib og kor. I 1300-tallet kom tårnet til. Lidt senere (ca. 1400) kom kapellerne til. Derefter sideskibe, derpå hvælvinger - og til sidst våbenhuset i 1667. 

Interiør

Altertavlen er et arbejde i bruskbarok fra ca. 1650. Hovedfigurerne er mod nord Kristus med korset og mod syd Moses med lovens tavler. I altertavlens nederste felt er Den sidste nadver skildret.

Altertavlens malerier er udført af C.W.Eckersberg og skænket til Middelfart kirke i 1843 af Christian VIII på foranledning af kronprins Frederik, der under et besøg i kirken i 1840 havde fundet det daværende maleri til ”stor Vanziir” for kirken.

Maleriet i storfeltet gengiver Fortællingen om den største og den mindste, og regnes for det væsentligste af Eckersbergs altermalerier fra 1840’erne.

Topmaleriet forestiller 3 amoriner udført af Eckersberg efter relief af Bertel Thorvaldsen.

Det oprindelige topmaleri fra ca. 1650 forestiller opstandelsen og er ophængt i sakristiet. Det oprindelige storfeltsmaleri blev kasseret i 1843 og har sandsynligvis været et korsfæstelsesbillede.

Prædikestolen er fra 1596 og udført i renæssancestil. I prædikestolens felter er der relieffer med scener fra Kristi barndomshistorie. Bebudelsen, Maria og Elisabeth, Hyrdernes tilbedelse, Omskærelsen, De hellige tre kongers tilbedelse og Jesu dåb i Jordan.

Opgangen til prædikestolen er fra 1675. Tre apostle udsmykker døren og ni selve opgangen.

 

Døbefont og stolestader

Døbefonten af marmor forestiller et englebarn.  Døbefonten er udført af H.W. Bissen og skænket Middelfart kirke i 1845 af generalmajor C.U. von Sundt.
Englen bærer en muslingeskal, der korresponderer med muslingeskallen i barnets hånd på alterets storfeltsmaleri.

Stolestaderne er i de ældste dele fra 1600 tallet. Forrest i hovedskibet er konge og dronningestole dateret  1632 med Christian den IV’s monogram. Har i dagligdagen fungeret som stol for kronens lens- og amtmænd på Hindsgavl.
I stolestadebogen fra 1719 angives at 3 stole bag kongestolen var reserveret til byens borgmester og rådmænd. 2 stole bag dronningestolen var reserveret til præstekonerne.
Bænkene var ofte reserverede f.eks. var 5 stole bagest reserveret til Fænøs beboere. Bænkene er fornyet, ombygget og flyttet flere gange senest i 1896-98.
Der er talrige gamle indridsninger i bænkene, særligt tydelige er indridsninger fra 1649-1696 i den forreste lukkede stol i søndre sideskib. 
Stolestaderne har siden dannet forbillede for stoleværket i Haderslev Domkirke.